Hej kære læsere!
Jeg vil følge op på mit seneste indlæg med en lille historie om da jeg startede op på Handelsskolens Grunduddannelse for Studenter!
Det startede alt sammen d 13. januar her i år 2014!
Eller vent.. Det gjorde det ikke.
Min kæreste og jeg havde aftalt at stå op kl 6 om morgenen for at kunne nå ud til min nye skole, da jeg aldrig havde været der før og min kæreste skulle vise mig hvordan man kom derhen.
Lidt forhistorie: Jeg havde i ca. 1½ - 2 uger døjet med nogle underlige stikkende brystsmerter i venstre side af brystet. Jeg havde slået det væk med et: Det er sikkert fordi jeg var så oppustet grundet alt det med min mave og tarm, det er naturligt.
Jaja man kan være lidt naiv. Mandag morgen d 13. januar 2014 vågnede jeg op med noget jeg kun kan beskrive som skræmmende brystsmerter på den lede måde. Hvor det før havde været en form for stikkende brystsmerter, var det nu en trykkende og knugende fornemmelse i brystet - Hvad der var endnu mere foruroligende var at det var centreret omkring der hvor hjertet sidder. I kan sikkert forestille jer min panikangst allerede her. Hver gang jeg trak vejret det mindste var en ulidelig smerte samt det også gjorde ondt når jeg ikke trak vejret, ja det gjorde ondt for hvert hjerteslag.
Klog af skade er det første jeg gør at ringe til vagtlægen, på trods af at det sidste jeg ville var at blive indlagt igen og specielt ikke på min første skoledag...
Nuvel.. 10 minutter efter at jeg havde snakket med vagtlægen kom der en ambulance som jeg skulle med. Jeg fik sat drop i højre hånd, hvor ambulancefolkene grundet de var trætte satte det forkert i så jeg skulle have det i venstre istedet. Hurra..Jeg fik så elektroder sat på kroppen diverse steder for at måle mit hjerte og hjerterytme.
Vi kom til Fredericia sygehus og jeg blev indlagt. Jeg fik taget blodprøver som vi måtte vente 2 timer på(Jeg tænker bare: Hvad nu hvis det var en blodprop? Rimelig uansvarligt at der går 2 timer før man får svar, eller er det bare mig?)
Jeg fik igen elektroder påsat på kroppen for at få taget et mere præcist "billede" af min hjerterytme mm. og jeg skulle snakke med diverse hjertelæger.
Et par timer efter fik vi svar tilbage på blodprøverne: Der var intet at se. Jeg skulle så have taget røntgenbilleder af mit bryst hvilket der gik et par timer med at vente på. Da tid var at jeg havde fået taget dem og havde ventet et par timer fandt de heller ingenting på mine lunger. Det eneste de kunne sige var at det måtte være noget viralt der havde sat sig på lungen i venstre side af brystet eller også en nerve der sad og klemte i venstre side. De kunne ikke gøre mere...
Der var jeg så, med brystsmerter og intet de kunne gøre andet end at vente på at det gik over. Hvad jeg ydermere blevforarget over er den ringe service man får på Fredericia sygehus. Jeg havde smerter og bad forskellige sygeplejersker om smertestillende, gentagne gange. Det eneste de kunne tilbyde til mig var panodiler. Som IKKE hjælper på mig. Der gik måske en time før jeg fik nogle jeg kunne bruge til noget.
Min kæreste skulle på arbejde så jeg lå alene fra før jeg skulle have taget røntgen og nogle timer frem. Da jeg endelig blev udskrevet gik jeg forvildet rundt da jeg endnu ikke er kendt med busserne i Fredericia. D'oh!
Nuvel.. Det tog mig 30-40 minutter at gå hjem men hvor var det dog godt at være hjemme igen. Dog var jeg bitter over at misse den første dag på HGS.
Mere om HGS i næste indlæg :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar