Jeg forklarede ham også om min urin og han ville selvfølgelig gerne lige se det. I det tilfælde havde jeg også hjemmefra tisset i et lille bæger, som vi havde taget med. Mit urin havde samme farve som rødvin på det tidspunkt.. Efter en lille telefonsamtale med en anden læge, sendte vagtlægen os ovenpå for at jeg kunne blive indlagt.
I min situation fik jeg kun lige kæmpet mig ovenpå og vi blev taget imod af en sygeplejerske der viste os ind på en stue, hvor jeg så blev lagt.
Inden lægen kom var der en sygeplejerske inde for at tage nogle blodprøver og blodtryk.
Jeg har aldrig brudt mig om at få taget blodprøver, faktisk har jeg næsten fobi mod nåle. Denne gang var blodprøver intet problem, da min mave sørgede for at jeg stort set ikke lagde mærke til det.
Lægen ankom endelig. Han snakkede ikke så godt dansk, men nok til at jeg kun et par enkelte gange ikke lige forstod hvad han mente, hvor min kæreste så havde opfanget det og fortalte mig hvad det var lægen sagde.
Som tidligere ville han lige have lov at trykke på min mave og derefter have lov til at se en urinprøve. Jeg gik ud på toilettet, fik tisset og afleverede derefter urinprøven. Lidt tid gik og sygeplejersken konfronterede lægen med at der altså ikke var blod i urinen som de havde troet ud fra farven.
Set fra mit synspunkt som patient liggende med smerter, stod en læge og en sygeplejerske, kiggede på resultaterne af urinprøven og på selve urinen, med ansigtsudtryk der både afspejlede alvor, men hvad jeg synes var mere forfærdeligt; også forvirring.
Eftersom de ikke kunne finde noget blod i mit urin, var de bekymrede for om det kunne være kræft, så undertegnede måtte finde sig i den ydmygende oplevelse det var at blive tjekket for testikelkræft, dog slap jeg for at skulle tjekkes for urinvejsinfektion, som ville have været ret smertefuldt da de skulle have lagt et kateter i urinrøret, pyha..
Derefter fulgte endnu en ydmygende(og særdeles ubehagelig) undersøgelse; Lægen skulle mærke efter hvilken konsistens min afføring havde oppe i tarmen, så han stak uden videre en finger op, og brugte hvad der føltes som en lille evighed på at mærke godt og grundigt efter.
Han hev fingeren ud med kommentaren om at "det føles helt normalt".
Den kommentar skulle senere vise sig som værende en af de mange fejl som Fredericia Sygehus begår.
Jeg fik at vide at jeg skulle skannes og blev derefter kørt over til hvor deres CT-skanner(røntgen) lå.
Her fik jeg at vide af sygeplejersken derovre at jeg lige skulle have noget om kønsdelene for at jeg ikke blev steril.
Det man som mand får udleveret som beskyttelse mod røntgenstråler er hvad der umiddelbart ligner en bold, som kan åbnes nok til at man lige kan få kønsorganerne ind, og så sidder den ellers og strammer godt til, skulle jeg hilse og sige!
Nuvel, jeg blev skannet og blev kørt tilbage til min stue, og klokken var omkring 17-18.
Da jeg havde været oppe siden kl 7 var jeg allerede her virkelig udkørt og lægerne spurgte tit ind til om jeg altid var så træt, hvor jeg alle gangene kun kunne sige: "nej, det har bare været en lang dag, jeg vågnede tidligt og jeg har haft og har stadig mange smerter"
Lægen ville nu lave en ultralyds-skanning både af mine kønsorganer(i tilfælde af kræft) og af min mave. Det eneste de på Fredericia Sygehus kunne konstatere var at mine tarme synes at være opspilede så de ringede efter en ambulance der skulle køre mig til Kolding Sygehus. Før ambulancen kom fik jeg lagt et drop i min arm, så de i ambulancen hurtigt kunne give mig medicin hvis nødvendigt.
Turen til Kolding tog 40 min i hvilke jeg endelig kunne tillade mig at sove.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar