Tyktarmen

Tyktarmen

mandag den 6. januar 2014

Forløbet del 1 - Starten og turen til lægen

Det blev d 31. december. En dag min kæreste og jeg havde glædet os til og købt ting ind til.
Vi skulle ud til min svigermor og holde nytår, men allerede om morgenen var den helt gal. Jeg vågnede tidligt om morgenen med voldsomme mavekramper og massive mavesmerter + min mave var mere end blot opspilet, så der var et voldsomt tryk i maven.

Jeg prøvede at se om jeg kunne komme på toilet, men det var uden resultat. Jeg tog et par smertestillende piller(Panodil Zapp) samt en pille(Emperal) som hjælper mod mavesmerter - Min kæreste bruger dem selv, da hun har tyktarmskatar.

Men lige lidt hjalp det. Med en smerte der var mere end uudholdelig, vækkede jeg min kæreste for at få hende til at finde nummeret til vagtlægen hvorefter jeg igen forsøgte at prøve at komme på wc. Stadig ingenting.

Det var her jeg stod ansigt til ansigt med noget der skræmte mig fra vid og sans: Mit urin var helt og aldeles mørk. Jeg gik i panik, løb nærmest ud fra badeværelset og råbte til min kæreste at nu skulle hun virkelig finde det nummer til vagtlægen.
Hun sagde: "Jamen det er jo bare mavesmerter" Hvortil jeg svarede: "Nej, mit urin er helt mørkt!"
Nummeret til vagtlægen i Fredericia blev fundet og jeg sad utålmodig i 10 minutter før jeg kom igennem i telefonen til en vagtlæge, fik forklaret ham situationen og så blev jeg ellers spist af med en kommentar om at "nå jamen du er sikkert bare lidt dehydreret, drik lidt vand og se om det hjælper: hvis det ikke hjælper må du ringe igen" Den sædvanlige klang man oftest får fra læger; Kom igen når det bliver værre. Ironi kan forekomme.

Forarget sad jeg tilbage efterfølgende og kunne slet ikke holde ud at være til, så jeg ringede op igen. Det skal siges at klokken her ca. var 11:15 og da jeg kom igennem  i telefonen til lægen anden gang og endelig kunne få en tid var den eneste tid de havde 3½ time senere.
3 lange timer gik med venten med smerter og bekymring og jeg havde ringet efter en taxa der skulle køre os til lægen som er på Fredericia sygehus. Vi ankom til lægen og jeg havde kun lange skiunderbukser på da alt andet strammede på maven, samt en løs T-shirt. Vi havde en tid kl 14:40 men grundet den lange ulidelige ventetid, kom vi først ind omkring 15:10.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar