Del 5 - En ildevarslende besked

Efter at have fået alle de facts smidt i hovedet, fik jeg dog en besked der overgik alt jeg havde fået at vide tidligere. Lægen fortalte mig at hvis de ikke kunne få den klump der sad i min tarm ud, så ville de blive nødt til at lave en Stomi på mig. En ting der fuldstændigt ville ødelægge min verden.

Herefter blev en plan så iværksat der skulle sørge for at jeg kom af med det der sad og blokerede oppe i tarmen. Jeg fik koblet et dropstativ med en saltvandsopløsning til droppet i min arm. Jeg skulle have 3 liter væske i drop, samt jeg også selv skulle drikke meget, når jeg nu havde været dehydreret.
Efter lægen var gået skulle jeg have det der hedder "Klyx"

Klyx består af et lille men meget langt rør samt en relativ stor flaske olie. Det der sker er at man som patient får stukket det rør op bagi for derefter at få tømt nævnte flaske olie ud oppe i tarmen. Folk der har prøvet det vil vide at det er en ret klam og ubehagelig oplevelse.

Når flasken med olie så er tømt, presser man balderne sammen mens røret tages ud også ligger man ellers så længe man nu kan holde det ud og presser sammen. Så går man efterfølgende (og meget forsigtigt og med meget små skridt) ud på toilettet hvor når man så sætter sig, føler at der ryger et helt Niagara ud af en.


Efter at have været på toilet blev jeg tildelt hospitalstøj.
Nu var der da i det mindste bukser til at dække den ble jeg havde fået på, da jeg skulle have Klyx.(Jeg var yndig kan i to) Derefter blev jeg kørt op på den stue jeg skulle være på resten af tiden.
Vi ankom til stuen, som i øvrigt var rigtig stor af en enestue at være, ja den var sågar større end det kollegieværelse jeg engang boede på, det var ren luksus.

På det tidspunkt var jeg virkelig udkørt efter alt det der var sket og klokken var vel omkring 21 eller 22; jeg husker svagt at der var snak sygeplejerskene imellem om at det var spisetid. Der kom igen en sygeplejerske ind som skulle give mig et Klyx igen og skiftede til det 3. liter drop.
Klokken blev 00:00. Det nye år var begyndt og man kunne tydeligt høre at det gik amok udenfor med fyrværkeriet. Dog kunne jeg ikke se det, men mens jeg ærgrede mig over det, glædede det mig også,da jeg så ville ærgre mig mere over ikke at kunne komme udenfor, gå en tur og se på det.

Lidt inde i det nye år, snakkede min kæreste i telefon hvor jeg fik et tredje Klyx som heldigvis skulle blive det sidste. Dog var det en træls situation da jeg virkelig gerne ville have haft at min kæreste var hos mig lige der, men hun snakkede som sagt i telefon, både for at ønske godt nytår og for at fortælle familien om at jeg var indlagt. Det var dog også det eneste tidspunkt hvor hun veg fra min side, andet end når jeg gennede hende udenfor når jeg skulle have noget op bagi.

Jeg vil blot lige understrege at står man i lignende situation så sørg for at have en eller anden hos dig, en ven, et familiemedlem, en kæreste; bare en der er der for dig.
Lad være med at tro du kan klare digselv i en sådan situation.
Jeg var så heldig at min kæreste kunne være hos mig hele tiden og at hun fik lov at sove hos mig, da det er langt fra alle steder hvor pårørende må sove hos en om natten.

Efter den sidste Klyx og et sidste toiletbesøg faldt jeg i søvn og sov nogle timer, før jeg skulle op og på toilet igen. Klokken var 5 og jeg mødte en sygeplejerske ude på gangen der sagde jeg skulle have en Klyx mere, men jeg spurgte om det ikke kunne vente lidt, hvilket hun svarede at jo det kunne det godt; Den Klyx fik jeg dog aldrig, men det var jeg også glad for.