Tilbage på skolebænken og det at skulle vænne sig til nye rutiner.

Kære læsere.

Som sagt er jeg jo startet på det der hedder HGS(Handelsskolens Grundunddannelse for Studenter)

Det er rigtig spændende og jeg er kommet i en super god klasse hvor vi hygger os rigtig meget! Det her skoleforløb bliver nok det bedste tid jeg har haft i skole i mit liv!

På uddannelsen er der fokus på ja.. Handel. Dvs. Erhvervsøkonomi; Hvordan fungerer en virksomhed, virksomhedsøkonomi, viden om virksomheder mm.

Det er et skoleforløb på 15 uger(Vi har også vinterferie og påskeferie samt fri hver anden fredag!)

Efter skoleforløbet skal man have fundet en elevplads i en virksomhed i 2 år hvor man så engang imellem skal tilbage og på skoleforløb for til sidst at have den endelige prøve på skolen efter de 2 år for at bestå HGS'en.

Der har været nogle rutiner man lige har skulle vænne sig til. En halv time før jeg får fri er normalt det tidspunkt min kæreste skal på arbejde(hun arbejder som pædagogmedhjælper-vikar). Min kæreste er så hjemme ved 18-tiden, så vi ser lige hinanden om morgenen og så fra når hun kommer hjem om aftenen.

Af andre nyheder kan jeg nævne at den papegøje vi har haft her i lejligheden ikke er her mere(Ja vi havde en papegøje)

Frederik som han blev kaldt er kommet hen til den ejer han oprindeligt skulle have haft hvor han kan være ude 24 timer i døgnet stort set i stedet for at være i et bur. Han var desuden begyndt at være lidt for aggressiv til at vi kunne beholde ham. Der var desværre for lidt tid til at vi kunne tage os af ham 100% som den her slags papegøje nemlig har brug for at man kan. Men hvor han er nu har han det super godt så det var det bedste for begge parter.

Yderligere nyheder: Min kæreste og jeg havde årsdag her i søndags.(D 26.) Et år lyder måske ikke umiddelbart af meget men på samme tid er det også pænt lang tid. Men dog føles det som om at vi har kendt hinanden altid.

Hold øje med bloggen,skal nok skrive! Der har bare lige været nogle ting der kom i vejen!

Rigtig god dag til alle jer der læser med og tusind tak til jer der vil læse med! Jeg ved ikke hvor mange der læser med som jeg helt kender men jeg sætter pris på jer alle sammen!

Hurra! Endnu en indlæggelse! + Tilbage på skolebænken!

Hej kære læsere!

Jeg vil følge op på mit seneste indlæg med en lille historie om da jeg startede op på Handelsskolens Grunduddannelse for Studenter!

Det startede alt sammen d 13. januar her i år 2014!
Eller vent.. Det gjorde det ikke.

Min kæreste og jeg havde aftalt at stå op kl 6 om morgenen for at kunne nå ud til min nye skole, da jeg aldrig havde været der før og min kæreste skulle vise mig hvordan man kom derhen.

Lidt forhistorie: Jeg havde i ca. 1½ - 2 uger døjet med nogle underlige stikkende brystsmerter i venstre side af brystet. Jeg havde slået det væk med et: Det er sikkert fordi jeg var så oppustet grundet alt det med min mave og tarm, det er naturligt.

Jaja man kan være lidt naiv. Mandag morgen d 13. januar 2014 vågnede jeg op med noget jeg kun kan beskrive som skræmmende brystsmerter på den lede måde. Hvor det før havde været en form for stikkende brystsmerter, var det nu en trykkende og knugende fornemmelse i brystet - Hvad der var endnu mere foruroligende var at det var centreret omkring der hvor hjertet sidder. I kan sikkert forestille jer min panikangst allerede her. Hver gang jeg trak vejret det mindste var en ulidelig smerte samt det også gjorde ondt når jeg ikke trak vejret, ja det gjorde ondt for hvert hjerteslag.

Klog af skade er det første jeg gør at ringe til vagtlægen, på trods af at det sidste jeg ville var at blive indlagt igen og specielt ikke på min første skoledag...

Nuvel.. 10 minutter efter at jeg havde snakket med vagtlægen kom der en ambulance som jeg skulle med. Jeg fik sat drop i højre hånd, hvor ambulancefolkene grundet de var trætte satte det forkert i så jeg skulle have det i venstre istedet. Hurra..Jeg fik så elektroder sat på kroppen diverse steder for at måle mit hjerte og hjerterytme.

Vi kom til Fredericia sygehus og jeg blev indlagt. Jeg fik taget blodprøver som vi måtte vente 2 timer på(Jeg tænker bare: Hvad nu hvis det var en blodprop? Rimelig uansvarligt at der går 2 timer før man får svar, eller er det bare mig?)

Jeg fik igen elektroder påsat på kroppen for at få taget et mere præcist "billede" af min hjerterytme mm. og jeg skulle snakke med diverse hjertelæger.

Et par timer efter fik vi svar tilbage på blodprøverne: Der var intet at se. Jeg skulle så have taget røntgenbilleder af mit bryst hvilket der gik et par timer med at vente på. Da tid var at jeg havde fået taget dem og havde ventet et par timer fandt de heller ingenting på mine lunger. Det eneste de kunne sige var at det måtte være noget viralt der havde sat sig på lungen i venstre side af brystet eller også en nerve der sad og klemte i venstre side. De kunne ikke gøre mere...

Der var jeg så, med brystsmerter og intet de kunne gøre andet end at vente på at det gik over. Hvad jeg ydermere blevforarget over er den ringe service man får på Fredericia sygehus. Jeg havde smerter og bad forskellige sygeplejersker om smertestillende, gentagne gange. Det eneste de kunne tilbyde til mig var panodiler. Som IKKE hjælper på mig. Der gik måske en time før jeg fik nogle jeg kunne bruge til noget.

Min kæreste skulle på arbejde så jeg lå alene fra før jeg skulle have taget røntgen og nogle timer frem. Da jeg endelig blev udskrevet gik jeg forvildet rundt da jeg endnu ikke er kendt med busserne i Fredericia. D'oh!

Nuvel.. Det tog mig 30-40 minutter at gå hjem men hvor var det dog godt at være hjemme igen. Dog var jeg bitter over at misse den første dag på HGS.

Mere om HGS i næste indlæg :-)

Ups! Jeg har vist været fraværende.. Undskyld!

Kære læsere.

Jeg undskylder til jer alle for mit fravær her på bloggen.
Lad mig lige gå 3 uger tilbage i tiden.
Først og fremmest så startede jeg på det der hedder HGS (Handelsskolens Grunduddannelse for Studenter)
Det har taget meget af min tid og der har lige været nogle rutiner at skulle vænne sig til men mere om det i de næste par indlæg :-)

Når "enden" er god, er alting godt

Kan her fra Tyktarmen rapportere at alt stadig er i bedring. Dette vil dog ikke stoppe bloggen på nogen måde, der vil jo altid være et eller andet der passerer igennem tyktarmen, så følg blot rolig bloggen aktivt!

Dagen idag har været stille og rolig. Har været ude og handle lidt ind.(har gået og savlet efter en pizza længe så efter at jeg konkluderede at min mave er i bedring, blev det fejret med en pizza som kæresten og jeg delte)

 Glemte selvfølgelig noget af det vigtigste: Min A38 med hindbærsmag. Oh well not to worry, jeg går lige en morgentur imorgen og får købt det. Starter nu engang morgenen bedst ud med en skålfuld A38 :-).

Har her til aften også gået en dejlig lang tur med min kæreste, så vil slutte af her og gøre mig klar til at gå i seng. Jeg håber at der fortsat vil være folk der følger med her og jeg sætter pris på de der gør!

Godnat til jer alle herfra

Det der med en sygdom?

Som jeg jo fortalte i tidligere indlæg, så har jeg jo levet med en tarm der ikke har været normal i stort set hele mit liv - ihvertfald hvis man skal tage lægernes ord for gode varer..

Så sådan som jeg har forstået det har jeg altså grundet min tarm er som den er, risiko for at skulle hele forløbet som jeg har fortalt om, igennem igen.
Som jeg også nævnte tidligere vil der også være risiko for at jeg får tarmslyng hvis jeg bare ignorerer min mave.

Hvis jeg da altså ikke sørger for at holde den sunde kurs der sørger for at alt glider som det skal.
Så dette var lige en lille forklaring på hvorfor min blog's navn indebærer det med at leve med en sygdom; Hvis der nu var nogen der undrede sig :-)

En forbedring! 6. Januar. + Motion.

Den 6 januar, nu 4 dage efter vi var blevet udskrevet kom der endelig resultater.
Et par dage forinden havde jeg sammen med min kæreste og hendes mor været ude og gå en lang tur på volden i Fredericia. hvor vi på vejen hjem var ude og handle ind.

                                   Den hvide bygning til venstre i horisonten er Fredericia Sygehus.
                                         Smuk udsigt fra et udsigtspunkt på Volden i Fredericia.

Vi handlede ind i SuperBrugsen hvor jeg ikke kunne dy mig for at skulle købe en salat da de har en salatbar der simpelthen bare er herlig. I min salat havde jeg b.la. kommet majs i.

Ikke blot smager majs godt, det er også en super måde at finde ud af på om ens mave fungerer som den skal. Majs bliver nemlig stort set ikke nedbrudt, så det vil kunne ses i ens afføring omkring 2 dage efter man har spist det.

Ganske rigtigt. 2 dage efterfølgende gåturen og at vi havde handlet ind og jeg virkelig skulle på toilet, kunne jeg af nysgerrighed alligevel ikke lade være med lige at skulle have et lille kig ned på det jeg havde lavet, og der var det: Majs! Den største sejr længe. Det er ikke hver dag man jubler over at se majs i sin afføring men lige den dag..der gjorde jeg!

Mad og drikke

Når jeg nu stod over for at skulle foretage en livsændring på sin vis så var der også ting at overveje. Ting som mad og drikke, motion og diverse kosttilskud.

Min faste rutine er at jeg 2 gange om dagen spiser en skål A38(med hindbærsmag) og kommer 3 skeer HUSK i hver. Dette gør jeg også da jeg ikke bryder mig om at spise andet med HUSK i end dét.

                                                              HUSK(Købt på Apoteket)
HUSK er et naturlægemiddel mod diarré, træg mave og forstoppelse. Det består af såkaldte loppefrøskaller. Man kan komme det i en form for Ymer eller lignende, eller blot i mad. Dog skal det siges at skal det i mad, så sørg for at det bliver i noget med noget sovs af en art, ketchup eller andet det kan ligge i så det ikke bare ryger af maden.

Jeg drikker rigeligt med vand; jeg har nogle flasker Aqua D'or flasker på 33cl stykket, som jeg drikker i løbet af dagen og fylder op et par gange om dagen.
Desuden får jeg 2 glas vand med HUSK Fibre i, som hver især bliver skyllet ned med et ekstra glas vand.

                                                         HUSK Fibre(Købt på Apoteket)
HUSK fås også som fibre. Det er i pulverform som skal i væske. HUSK Fibre sørger for at holde naturligt gang i maven. Når man hælder det i væske skal det drikkes lige med det samme; Du skal ikke vente bare 5-10 sekunder, det skal ned med det samme, da det ellers sætter sig sammen som en bedre form for gele. HUSK Fibre fås både med smag af citron og solbær. Smagen er fin, det eneste "negative" er den grynede konsistens som væsken får.

De sidste dage har jeg også gået og spist Müsli-kiks samt Tranebær som snacks i løbet a dagen. Et super sundt alternativ til hvis man normalt har hang til at gå og spise usunde ting ala chips og slik.

Min kæreste har desuden bagt nogle grovboller som er rigtig sunde og rigtigt nemme at lave - Bliver eksempelvis brugt til aftensmad som burgerboller eller til middagsmad.

                                                                    Sunde grovboller

Til aftensmad er det super lækkert at lave en god sund pastasalat, som min kæreste og jeg gjorde.
Vi brugte: Pasta(selvfølgelig) tomat,agurk, et salathoved, kyllingestykker, ærter og gulerødder, toppet op med fedtfattig Thousand Island dressing

                                                                        Super lækkert

Hertil friskpresset juice. Lad mig give de der overvejer at købe en juicepresser et godt råd! Se efter diverse papstykker og børster i rummene på maskinen ;-) Maskinen havde ikke været i brug før og ukritisk kommer vi appelsiner i det dertil indrettede rør,og det tog 15-20 min før de var pressede, hvilket kæresten og jeg ikke forstod noget af, før vi i rørets bund så en nu halv afbrændt papskive..
Ligeledes i det rum hvor maskinen presser frugtkødet ned i, fandt vi en børste til at rengøre maskinen med..

Dejlig friskpresset juice!

Del 7 - Ud og hjem igen. 2. Januar

Dagen efter at være kommet hjem fra hospitalet vågnede jeg op uden smerter og hvor var det dog dejligt. Dejligt var det også at være hjemme igen.

De 2 dage på hospitalet havde føltes som en uge.
Om dagen gik jeg og min kæreste ned i byen, både for at komme ud og røre os, men også for at komme på apoteket, og for at få handlet ind til mad.

Turen hjem fra hospitalet og turen ned i byen og hjem igen havde ikke gjort det store for at sætte gang i min mave, så jeg var stadig noget bekymret, hvorvidt det havde været en god idé at tage hjem så tidligt som vi gjorde.

Min krop skulle jo så bare lige have tid til at vænne sig til at der var mad i den igen samt de ting vi havde købt på apoteket og det mad som vi købte ind til skulle have tid til at virke i. Det var så bare op til mig nu om at ændre mit liv på en sådan måde at jeg ikke vil få fremtidige problemer igen.

Del 6 - 1. Januar 2014

Det var morgen og min kæreste og jeg var lige vågnet.
Vi fandt ud af at min kærestes veninde også var på Kolding Sygehus da hun lige skulle op og tjekkes for noget i hendes blod.

Samme dag kom både mine forældre samt min kærestes mor,så det var rigtig hyggeligt og rigtig dejligt at få besøg når det hele havde været så træls, det betød uendeligt meget for mig at mine forældre ville komme op til os,specielt når de bor så langt væk som de gør. Det hjalp mig en del psykisk at de kom forbi. Her understreger jeg igen vigtigheden af at have venner og familie omkring sig!

En sygeplejerske kom ind og spurgte om jeg ville have noget yoghurt og tog droppet af, samt kørte dropstativet hen i hjørnet. Dette var en sejr på et par punkter:

For det første: Mit urin var normal farve igen. Åh hvor har jeg aldrig været mere glad for at se mit eget urin, som jeg var da det havde fået sin normale farve igen.
For det andet: Jeg ved ikke hvor mange der er klar over det, men at komme igennem en ganske almindelig dør til et lille toilet, for ikke at tale om at være inde på nævnte lille toilet med et dropstativ og et drop i den ene arm er altså næsten en akrobatisk udfordring.
For det tredje var der nu endelig plads i sengen til min kæreste, der havde siddet og sovet i en stol ved siden af mig om natten.

Hvad der også bestemt er værd at nævne, er hvor tynd jeg var blevet. En lyn-slankekur af episke proportioner. Jeg var gået fra en der så gravid ud til at jeg kunne suge maven lidt ind og man kunne tælle mine ribben.

Lidt før mine forældre tog hjem, fik jeg at vide at jeg kunne gå over og tage lidt mad i patientkantinen, så jeg gik straks derover og fik et par stykker brød og lidt smør med tilbage.
Det første faste føde i 2 dage. Nej hvor var det godt!
Efter mine forældre, min kærestes mor og veninde tog afsted sad jeg lidt og så skihop (en tradition jeg altid har d 1. januar) indtil jeg og min kæreste faldt i søvn.

Efter vi var vågnet stod vi op og gik lidt rundt på hospitalet. Vi ville have taget et spil Ludo med ind på stuen og spille før vi gik, men en sygeplejerske kom med den sarkastiske kommentar: "skulle i ikke hellere tage at gå istedet for at spille Ludo" Er det bare mig eller er det som om at så snart man er indlagt, så føler sygeplejerskene at de bestemmer over en?

Det blev tid til aftensmad, som bestod af kartoffelmos, et lille kyllingespyd med jordnøddesmør, et stykke fuglebryst af en art samt grøntsager. Efter vi havde spist, snakkede vi med en sygeplejerske om at blive udskrevet da de også selv havde snakket om det tidligere. Der kom en læge ind og snakkede med mig til sidst; han ville have indkaldt mig til en kikkertundersøgelse et par uger senere, men jeg udtrykte at det var jeg ikke helt komfortabel med, så han sagde blot at han ville skrive i min journal at hvis tingene blev værre, skulle jeg i første omgang kontakte egen læge. Og uden videre blev vi ellers udskrevet og kunne tage hjemad.
Efter jeg blev udskrevet, gik min kæreste og jeg ned til busstoppestedet. Det var en kold fornøjelse, da jeg kun havde et par tynde skiunderbukser på, samt T-shirt og en jakke.  Busserne kørte ikke direkte ned på banegården, så vi valgte at gå derned. Toget mod Århus var forsinket og det var den eneste måde vi kunne komme hjem til Fredericia på, så vi gik ind i kiosken og købte lidt pastasalat som vi delte, mens vi ventede på toget.

Mens undertegnede lå i sin hospitals-seng

Del 5 - En ildevarslende besked

Efter at have fået alle de facts smidt i hovedet, fik jeg dog en besked der overgik alt jeg havde fået at vide tidligere. Lægen fortalte mig at hvis de ikke kunne få den klump der sad i min tarm ud, så ville de blive nødt til at lave en Stomi på mig. En ting der fuldstændigt ville ødelægge min verden.

Herefter blev en plan så iværksat der skulle sørge for at jeg kom af med det der sad og blokerede oppe i tarmen. Jeg fik koblet et dropstativ med en saltvandsopløsning til droppet i min arm. Jeg skulle have 3 liter væske i drop, samt jeg også selv skulle drikke meget, når jeg nu havde været dehydreret.
Efter lægen var gået skulle jeg have det der hedder "Klyx"

Klyx består af et lille men meget langt rør samt en relativ stor flaske olie. Det der sker er at man som patient får stukket det rør op bagi for derefter at få tømt nævnte flaske olie ud oppe i tarmen. Folk der har prøvet det vil vide at det er en ret klam og ubehagelig oplevelse.

Når flasken med olie så er tømt, presser man balderne sammen mens røret tages ud også ligger man ellers så længe man nu kan holde det ud og presser sammen. Så går man efterfølgende (og meget forsigtigt og med meget små skridt) ud på toilettet hvor når man så sætter sig, føler at der ryger et helt Niagara ud af en.


Efter at have været på toilet blev jeg tildelt hospitalstøj.
Nu var der da i det mindste bukser til at dække den ble jeg havde fået på, da jeg skulle have Klyx.(Jeg var yndig kan i to) Derefter blev jeg kørt op på den stue jeg skulle være på resten af tiden.
Vi ankom til stuen, som i øvrigt var rigtig stor af en enestue at være, ja den var sågar større end det kollegieværelse jeg engang boede på, det var ren luksus.

På det tidspunkt var jeg virkelig udkørt efter alt det der var sket og klokken var vel omkring 21 eller 22; jeg husker svagt at der var snak sygeplejerskene imellem om at det var spisetid. Der kom igen en sygeplejerske ind som skulle give mig et Klyx igen og skiftede til det 3. liter drop.
Klokken blev 00:00. Det nye år var begyndt og man kunne tydeligt høre at det gik amok udenfor med fyrværkeriet. Dog kunne jeg ikke se det, men mens jeg ærgrede mig over det, glædede det mig også,da jeg så ville ærgre mig mere over ikke at kunne komme udenfor, gå en tur og se på det.

Lidt inde i det nye år, snakkede min kæreste i telefon hvor jeg fik et tredje Klyx som heldigvis skulle blive det sidste. Dog var det en træls situation da jeg virkelig gerne ville have haft at min kæreste var hos mig lige der, men hun snakkede som sagt i telefon, både for at ønske godt nytår og for at fortælle familien om at jeg var indlagt. Det var dog også det eneste tidspunkt hvor hun veg fra min side, andet end når jeg gennede hende udenfor når jeg skulle have noget op bagi.

Jeg vil blot lige understrege at står man i lignende situation så sørg for at have en eller anden hos dig, en ven, et familiemedlem, en kæreste; bare en der er der for dig.
Lad være med at tro du kan klare digselv i en sådan situation.
Jeg var så heldig at min kæreste kunne være hos mig hele tiden og at hun fik lov at sove hos mig, da det er langt fra alle steder hvor pårørende må sove hos en om natten.

Efter den sidste Klyx og et sidste toiletbesøg faldt jeg i søvn og sov nogle timer, før jeg skulle op og på toilet igen. Klokken var 5 og jeg mødte en sygeplejerske ude på gangen der sagde jeg skulle have en Klyx mere, men jeg spurgte om det ikke kunne vente lidt, hvilket hun svarede at jo det kunne det godt; Den Klyx fik jeg dog aldrig, men det var jeg også glad for.

Del 4 - Problemet: Den største tarm i Danmark.

Lægen forklarede mig at han aldrig i sine mange år havde set en tarm som min og en der var så fyldt.
Som han sagde med et smil og et glimt i øjet: "Du er fuld af lort" mens man viste mig billeder af min mave, som de havde fået fra Fredericia Sygehus.

Men straks kom alvoren tilbage.
Eftersom at den afføring jeg havde oppe i mig havde samme konsistens som ler, kunne det ikke komme ud af mig. Selv det faktum til trods at jeg rent faktisk har den største tarm i Danmark.
Lægen havde i hele sin tid som læge kun hørt om et par få tilfælde i USA der havde lignende, idét at problemet normalt bliver opdaget tidligt hos små børn. Desuden fortalte lægen at jeg ville risikere tarmslyng hvis det blev ved.

Faktisk så kan jeg jo risikere at blive berømt! Lægen har på baggrund af min enestående tarm(enestående bevares, ikke at det just er noget godt, men jeg er trods alt den eneste i landet med en så stor tarm.)
tænkt sig at offentliggøre en artikel baseret på det.

Hvordan kunne jeg så komme på toilettet hvis min tarm var så stoppet?
Jo ser du kære læser: Det der var galt kaldes forstoppelses-diarré. I sig selv et ret modstridende begreb men hvis man tænker over det giver det helt fin mening: Når tarmen er stoppet grundet en klump der er så hårdt som ler, er det kun det helt tynde der kommer ud.

Del 3 - På Kolding Sygehus. 31. December

Ambulancen ankom til Kolding Sygehus ved 19-tiden.
Jeg blev kørt ind på akutafdelingen og ind på en stue. Efter kort tid kom en sygeplejerske ind på stuen til min kæreste og jeg, for at spørge ind til min sag.

Hun spurgte flere gange om det samme. For anden gang den dag skulle jeg have noget op bagi, heldigvis fik jeg lov at styre det selv; Jeg skulle have taget min temperatur. Sygeplejersken kom og gik et par gange, hvor jeg i mellemtiden, sad på toilet størstedelen af tiden, da det stort set løb ud af mig. Der var intet fast der kom ud af mig; forklaringen skulle jeg få lidt senere.

Endelig var den læge som skulle undersøge mig på Kolding Sygehus ankommet, og mit første indtryk af ham var at jeg syntes utrolig godt om ham. En stor Amin Jensen-agtig hygge onkel.
Han snakkede med mig om hvad det var der var sket, og hvad han tænkte om sagen, samt hvad det var han havde tænkt sig at undersøge - han sørgede virkelig for at få en til at føle sig veltilpas.
Alene den første kommentar han kom med da han kom hen til mig siger alt: "Ja du er da godt nok oppustet hva?" bevares jeg var da også så opspilet at havde jeg været en kvinde havde de troet jeg var gravid.
Igen skulle jeg trykkes diverse steder på maven og for anden gang i dag skulle en læge nu stikke en finger op i mig. Det bliver altså ikke en hobby...

Dog var dette i forhold til Fredericia Sygehus  meget hurtigere overstået.
Modsat Fredericia Sygehus fortalte lægen mig her at min afføring havde samme konsistens som ler. Jeg fik også at vide at de her på Kolding Sygehus havde fundet lidt blod i mit urin, men at de ikke rigtigt kunne fremsætte en grund til hvorfor, men at de kunne se på mine blodprøver at jeg var dehydreret så jeg skulle blot drikke rigeligt med vand

Del 2 - Inde ved lægen i Fredericia

Da vi endelig var kommet ind til lægen fik jeg forklaret ham problemet; jeg blev lagt op på en briks og lægen skulle så trykke diverse steder på min mave for at se hvor jeg havde ondt; det var over det hele.

Jeg forklarede ham også om min urin og han ville selvfølgelig gerne lige se det. I det tilfælde havde jeg også hjemmefra tisset i et lille bæger, som vi havde taget med. Mit urin havde samme farve som rødvin på det tidspunkt.. Efter en lille telefonsamtale med en anden læge, sendte vagtlægen os ovenpå for at jeg kunne blive indlagt.
I min situation fik jeg kun lige kæmpet mig ovenpå og vi blev taget imod af en sygeplejerske der viste os ind på en stue, hvor jeg så blev lagt.

Inden lægen kom var der en sygeplejerske inde for at tage nogle blodprøver og blodtryk.
Jeg har aldrig brudt mig om at få taget blodprøver, faktisk har jeg næsten fobi mod nåle. Denne gang var blodprøver intet problem, da min mave sørgede for at jeg stort set ikke lagde mærke til det.
Lægen ankom endelig. Han snakkede ikke så godt dansk, men nok til at jeg kun et par enkelte gange ikke lige forstod hvad han mente, hvor min kæreste så havde opfanget det og fortalte mig hvad det var lægen sagde.

Som tidligere ville han lige have lov at trykke på min mave og derefter have lov til at se en urinprøve. Jeg gik ud på toilettet, fik tisset og afleverede derefter urinprøven. Lidt tid gik og sygeplejersken konfronterede lægen med at der altså ikke var blod i urinen som de havde troet ud fra farven.
Set fra mit synspunkt som patient liggende med smerter, stod en læge og en sygeplejerske, kiggede på resultaterne af urinprøven og på selve urinen, med ansigtsudtryk der både afspejlede alvor, men hvad jeg synes var mere forfærdeligt; også forvirring.

Eftersom de ikke kunne finde noget blod i mit urin, var de bekymrede for om det kunne være kræft, så undertegnede måtte finde sig i den ydmygende oplevelse det var at blive tjekket for testikelkræft, dog slap jeg for at skulle tjekkes for urinvejsinfektion, som ville have været ret smertefuldt da de skulle have lagt et kateter i urinrøret, pyha..

Derefter fulgte endnu en ydmygende(og særdeles ubehagelig) undersøgelse; Lægen skulle mærke efter hvilken konsistens min afføring havde oppe i tarmen, så han stak uden videre en finger op, og brugte hvad der føltes som en lille evighed på at mærke godt og grundigt efter.

Han hev fingeren ud med kommentaren om at "det føles helt normalt".
Den kommentar skulle senere vise sig som værende en af de mange fejl som Fredericia Sygehus begår.
Jeg fik at vide at jeg skulle skannes og blev derefter kørt over til hvor deres CT-skanner(røntgen) lå.
Her fik jeg at vide af sygeplejersken derovre at jeg lige skulle have noget om kønsdelene for at jeg ikke blev steril.
Det man som mand får udleveret som beskyttelse mod røntgenstråler er hvad der umiddelbart ligner en bold, som kan åbnes nok til at man lige kan få kønsorganerne ind, og så sidder den ellers og strammer godt til, skulle jeg hilse og sige!

Nuvel, jeg blev skannet og blev kørt tilbage til min stue, og klokken var omkring 17-18.
Da jeg havde været oppe siden kl 7 var jeg allerede her virkelig udkørt og lægerne spurgte tit ind til om jeg altid var så træt, hvor jeg alle gangene kun kunne sige: "nej, det har bare været en lang dag, jeg vågnede tidligt og jeg har haft og har stadig mange smerter"

Lægen ville nu lave en ultralyds-skanning både af mine kønsorganer(i tilfælde af kræft) og af min mave. Det eneste de på Fredericia Sygehus kunne konstatere var at mine tarme synes at være opspilede så de ringede efter en ambulance der skulle køre mig til Kolding Sygehus. Før ambulancen kom fik jeg lagt et drop i min arm, så de i ambulancen hurtigt kunne give mig medicin hvis nødvendigt.
Turen til Kolding tog 40 min i hvilke jeg endelig kunne tillade mig at sove.

Forløbet del 1 - Starten og turen til lægen

Det blev d 31. december. En dag min kæreste og jeg havde glædet os til og købt ting ind til.
Vi skulle ud til min svigermor og holde nytår, men allerede om morgenen var den helt gal. Jeg vågnede tidligt om morgenen med voldsomme mavekramper og massive mavesmerter + min mave var mere end blot opspilet, så der var et voldsomt tryk i maven.

Jeg prøvede at se om jeg kunne komme på toilet, men det var uden resultat. Jeg tog et par smertestillende piller(Panodil Zapp) samt en pille(Emperal) som hjælper mod mavesmerter - Min kæreste bruger dem selv, da hun har tyktarmskatar.

Men lige lidt hjalp det. Med en smerte der var mere end uudholdelig, vækkede jeg min kæreste for at få hende til at finde nummeret til vagtlægen hvorefter jeg igen forsøgte at prøve at komme på wc. Stadig ingenting.

Det var her jeg stod ansigt til ansigt med noget der skræmte mig fra vid og sans: Mit urin var helt og aldeles mørk. Jeg gik i panik, løb nærmest ud fra badeværelset og råbte til min kæreste at nu skulle hun virkelig finde det nummer til vagtlægen.
Hun sagde: "Jamen det er jo bare mavesmerter" Hvortil jeg svarede: "Nej, mit urin er helt mørkt!"
Nummeret til vagtlægen i Fredericia blev fundet og jeg sad utålmodig i 10 minutter før jeg kom igennem i telefonen til en vagtlæge, fik forklaret ham situationen og så blev jeg ellers spist af med en kommentar om at "nå jamen du er sikkert bare lidt dehydreret, drik lidt vand og se om det hjælper: hvis det ikke hjælper må du ringe igen" Den sædvanlige klang man oftest får fra læger; Kom igen når det bliver værre. Ironi kan forekomme.

Forarget sad jeg tilbage efterfølgende og kunne slet ikke holde ud at være til, så jeg ringede op igen. Det skal siges at klokken her ca. var 11:15 og da jeg kom igennem  i telefonen til lægen anden gang og endelig kunne få en tid var den eneste tid de havde 3½ time senere.
3 lange timer gik med venten med smerter og bekymring og jeg havde ringet efter en taxa der skulle køre os til lægen som er på Fredericia sygehus. Vi ankom til lægen og jeg havde kun lange skiunderbukser på da alt andet strammede på maven, samt en løs T-shirt. Vi havde en tid kl 14:40 men grundet den lange ulidelige ventetid, kom vi først ind omkring 15:10.

Optakten

Den 23. december var starten på det der skulle vise sig at blive en forandring i mit liv.
Jeg skulle holde jul ved mine forældre; En ting jeg havde glædet mig til da jeg vidste, det ville blive rigtig hyggeligt - til trods for at den skulle blive uden min kæreste(Maria), som jeg ellers til daglig bor sammen med.

Mine forældre bor i Ringkøbing, så jeg havde aftalt med mine bedsteforældre at jeg skulle køre med dem over til mine forældre. Efter vi var ankommet, havde fået sagt hej, snakket lidt osv. skulle vi så have noget at spise og allerede her kunne jeg mærke at der var noget i vejen med min mave. Jeg spiser gerne ofte og meget, men lige her kunne jeg stort set ikke spise noget i forhold til normalt.

I løbet af det næste døgn oplevede jeg mavesmerter, mavekramper og grundet deraf, nedsat appetit. Desuden oplevede jeg at trods indtag af mad, formåede jeg ikke at komme af med maden igen, som mennesket jo normalt gør helt naturligt ved toiletbesøg.

Den 24. december: Nu juleaftensdag var der stadig intet sket og jeg havde fortsat nogle smerter i maven.
Jeg havde søgt lidt rundt på nettet for at se om jeg kunne finde ud af hvad det mon kunne være der var årsagen og det der kom tættest på var forstoppelse.
Jeg rådspurgte mine forældre og bedsteforældre da jeg gerne ville finde en løsning på det, hvortil de svarede at ja det lød ganske rigtigt som forstoppelse. Herefter fik jeg 2 piller, såkaldte Magnesia der skulle sætte gang i det hele igen - og med håbet om at det ville blive bedre, tog jeg dem.

Dagen efter juleaften var den dag mine bedsteforældre og jeg skulle køre hjem, men inden da skulle vi have julefrokost. Som nævnt tidligere her i indlægget er jeg normalt typen der godt kan tage for sig når det gælder mad. Til sammenligning spiste jeg her kun en skive rugbrød og en skive franskbrød, hvor jeg normalt kunne have sat fem af hver til livs.

Jeg havde af min mor, fået en lille pakke med piller mod forstoppelse, som jeg skulle tage 2 af hver aften de næste par dage. De skulle vise sig ikke at hjælpe. Dagene op til nytår var dage der egentligt fløj afsted; Vi havde diverse ting der skulle ordnes, samt et par venner der var på besøg i 3 dage. I disse dage lavede vi fælles mad på en Raclette som Maria(min kæreste) havde fået sig i julegave, så jeg havde derved ikke rigtigt styr på hvor meget jeg spiste. Hvad jeg havde styr på dog, var jo at der intet skete på trods af pillerne.
Nogle få mavesmerter, nedsat appetit og forstoppelse skulle snart vise sig at virke som ingenting i forhold til hvad der skete på selve nytårsdag.